Kennel Gladheim's Første Kuld
Hvalpene blev født d. 3. marts 2017 og her på siden kan I følge deres udvikling helt fra starten.
De seneste nyheder og billeder vil være øverst - scroll helt ned i bunden for at følge hele forløbet.
De seneste nyheder og billeder vil være øverst - scroll helt ned i bunden for at følge hele forløbet.
8 uger - tid til at flytte hjemmefra
Der var 4 af hvalpene, der flyttede, da de blev 8 uger. Hildur, Baldur, Haraldur og Unnur flyttede alle sammen i én weekend. Det var liiidt hårdt for mig, men også for Ellie, som har haft lidt blandede følelser. Hun har ledt efter dem i starten, men der gik ikke lang tid, så begyndte hun at lege mere med Jussi og har nydt friheden. Jeg var så heldig, at de 4 familier var helt vildt søde og jeg har fået tilbagemeldinger på, at det er gået godt med flytningen. De to sidste hvalpe var egentlig reserveret, men manglede nu fortsat et hjem hver især. Jeg havde heldigvis mere overskud kun med 2 hvalpe, så de fortsat kunne blive socialiseret godt og grundigt og gøre sig endnu mere klar til deres nye hjem.
Hildur, Baldur, Unnur
|
Olafur, Gudmundur, Haraldur
|
7 uger - fart over feltet og ved at være klar til at flytte!
Hvalpene har fået en del bedre motorik og fart i deres bevægelser i den 7. uge. De begyndte at lege meget hårdere sammen og med masser øvelse i at bruge deres stemmebånd. Renlighedstræning gik rigtig godt og en del af dem begyndte at give lyd, når de ville ud af døren for at tisse. Dejligt at se, når jeg har brugt så meget energi på dette punkt.
De har fået træning i snor og halsbånd, har været ude i mørke, været på individuelle ture, blevet badet og børstet, leget med flere fremmede hunde, mødt flere unikke mennesker osv. Socialiseringen er bare gået rigtig godt. Man kunne fornemme, at de snart var klar til at flytte hjemmefra. Selvstændigheden har udviklet sig en del siden uge 6.
På dette tidspunkt lukkede mælkebaren fuldstændig og Ellie knurrede når de prøvede at bide en tår ud af patterne. Men de var rigtig gode til at spise ren tørkost - ikke opblødt. Endnu et punkt, som viser, at de nu gjorde sig klar til at flytte hjemmefra.
De har fået træning i snor og halsbånd, har været ude i mørke, været på individuelle ture, blevet badet og børstet, leget med flere fremmede hunde, mødt flere unikke mennesker osv. Socialiseringen er bare gået rigtig godt. Man kunne fornemme, at de snart var klar til at flytte hjemmefra. Selvstændigheden har udviklet sig en del siden uge 6.
På dette tidspunkt lukkede mælkebaren fuldstændig og Ellie knurrede når de prøvede at bide en tår ud af patterne. Men de var rigtig gode til at spise ren tørkost - ikke opblødt. Endnu et punkt, som viser, at de nu gjorde sig klar til at flytte hjemmefra.
6 uger - personlighederne dukker frem
Beklager, at billedeopdateringen fra uge 5 udeblev. Udviklingen var ikke særlig stor, så det blev slået sammen med denne opdatering.
I de to uger fra 4 til 6 uger, var hvalpene blevet vildere. De begyndte at løbe mere og tigge med højlydt piberi, hvis de ville ud af hvalpegården bare for at lege. I denne periode begyndte vi også at gå udendørs for at tisse og lege og det gik rigtig godt. Vi skyndte os ud efter hver lur for at tisse og næsten alle hvalpene kunne nå ud inden uheld. Vi trænede at være ude både i regn, blæst og i nattens mulm og mørke. Lydtræningen fortsatte, men de begyndte ved den her alder at reagere mere på lyde - nogle gange ved at trække sig og andre gange ved at undersøge.
Dagen hvor de blev 5 uger, var en meget hård dag/nat. De hylede og hylede og jeg prøvede mange ting, for at finde ud af, hvad der var galt. Det endte med, at jeg snakkede med nogle andre opdrættere og fik så gode råd til, hvad jeg kunne prøve at ændre.
-Jeg slukkede for gulvvarmen. De havde ikke mere brug for den varme, som de havde, da de var mindre.
-Jeg gav dem transportkasser at sove i, i stedet for deres fødekasse. De havde brug for mere ro omkring dem, når de sov. Tryghed og mørke.
-Jeg rullede for ved alle vinduer omkring hvalpegården. Mørke = ro. Også når de skulle have middagslure 4-6 om dagen.
-Jeg gav dem endnu flere indtryk end tidligere. De kunne nu kapere meget mere og havde brug for oplevelser, som trættede dem mere end tidligere. Vi begyndte med forskelligt underlagssocialisering, køreturssocialisering og endnu flere besøg + udendørs leg med fodersøg.
-Sidste trick var, at de nu skulle have tørfoder ad libitum. Jo mere mætte hvalpene var, jo mere sov de og jo mere stille blev de.
En masse ændringer på én gang, gav en fantastisk ro i hvalpegården og vi kunne derefter begyndte at træne længere nætter - til gavn for hvalpekøberne. Vores mission var, at nå op på mere end de 5-6 timer, de kunne sove om natten på dette tidspunkt. Nogle gange med en tår mælk ind i mellem.
Med deres nye personlighedsnuancer, begyndte de at smelte familiens hjerter, som aldrig før!
I de to uger fra 4 til 6 uger, var hvalpene blevet vildere. De begyndte at løbe mere og tigge med højlydt piberi, hvis de ville ud af hvalpegården bare for at lege. I denne periode begyndte vi også at gå udendørs for at tisse og lege og det gik rigtig godt. Vi skyndte os ud efter hver lur for at tisse og næsten alle hvalpene kunne nå ud inden uheld. Vi trænede at være ude både i regn, blæst og i nattens mulm og mørke. Lydtræningen fortsatte, men de begyndte ved den her alder at reagere mere på lyde - nogle gange ved at trække sig og andre gange ved at undersøge.
Dagen hvor de blev 5 uger, var en meget hård dag/nat. De hylede og hylede og jeg prøvede mange ting, for at finde ud af, hvad der var galt. Det endte med, at jeg snakkede med nogle andre opdrættere og fik så gode råd til, hvad jeg kunne prøve at ændre.
-Jeg slukkede for gulvvarmen. De havde ikke mere brug for den varme, som de havde, da de var mindre.
-Jeg gav dem transportkasser at sove i, i stedet for deres fødekasse. De havde brug for mere ro omkring dem, når de sov. Tryghed og mørke.
-Jeg rullede for ved alle vinduer omkring hvalpegården. Mørke = ro. Også når de skulle have middagslure 4-6 om dagen.
-Jeg gav dem endnu flere indtryk end tidligere. De kunne nu kapere meget mere og havde brug for oplevelser, som trættede dem mere end tidligere. Vi begyndte med forskelligt underlagssocialisering, køreturssocialisering og endnu flere besøg + udendørs leg med fodersøg.
-Sidste trick var, at de nu skulle have tørfoder ad libitum. Jo mere mætte hvalpene var, jo mere sov de og jo mere stille blev de.
En masse ændringer på én gang, gav en fantastisk ro i hvalpegården og vi kunne derefter begyndte at træne længere nætter - til gavn for hvalpekøberne. Vores mission var, at nå op på mere end de 5-6 timer, de kunne sove om natten på dette tidspunkt. Nogle gange med en tår mælk ind i mellem.
Med deres nye personlighedsnuancer, begyndte de at smelte familiens hjerter, som aldrig før!
5 uger - vi har fået stamtavlenavne!
Jeg brugte lang tid på at finde ud af, hvad temaet skulle være for mit første kuld. Jeg tog udgangspunkt i stamtavlenavnene på forældrene, som begge har 'Velvet' i. Derudover kunne jeg godt tænke mig noget, som passede til mit helt nye kennelmærke, Gladheim. Altså måtte det blive noget nordisk og så klingede det godt med "Viking" og "Velvet" sammen. De individuelle navne skulle så passe til dette "Gladheim's Velvet Viking" og så kom det helt af sig selv - de skulle selvfølgelig have islandske navne, som alle sammen endte med samme stavelse. Nu er man i hvert fald ikke i tvivl om, at de er søskende. Også selvom de er så forskellige.
4 uger - enorm udvikling
Da hvalpene blev 4 uger, begyndte de at løbe rundt, kravle op og ned af små forhindringer, stå på bagbenene op af ting og bide og ruske i hinanden og vores fingre. Deres energiniveau blev forøget og deres små hjørnetænder poppede frem. De vejede cirka omkring et kg (undtagen den lille, på knap 700 gram). En utrolig udvikling på 4 uger, når man tænker på, at fødselsvægten var mellem 114-211 gram og de lignede små immobile lodne kartofler.
De fik en masse legetøj omkring 4 ugers alderen, som skulle stimulere deres sanser, motorik og lydtolerance. Larmende forskellige slags underlag, forskellige teksturer at gumle i og forskellige højder at udforske.
Det blev småt med mælken i mælkebaren, så de begyndte af få et par måltider af opblødt hvalpetørkost, som de lynhurtigt tog til sig.
De fik en masse legetøj omkring 4 ugers alderen, som skulle stimulere deres sanser, motorik og lydtolerance. Larmende forskellige slags underlag, forskellige teksturer at gumle i og forskellige højder at udforske.
Det blev småt med mælken i mælkebaren, så de begyndte af få et par måltider af opblødt hvalpetørkost, som de lynhurtigt tog til sig.
3 uger - alle kan nu gå og bide med deres små tandløse munde
Hvalpene er blevet noget sjovere. De øvede sig i alle mulige hundeting; snigangreb, rusketure, hop, knurren og bitte små bjæf. Vi begyndte med lydsocialisering da de var lidt over 3 uger og viste tydelige reaktioner på lyde fra mig og Ellie. Så nu spilles der fyrværkerilyde, babygråd, trafiklyde osv. i køkkenet og det er en anelse irriterende, men virkelig vigtigt for at ruste hvalpene.
Mors hund Jussi har nu fået lov at lege med hvalpene og det er meget sjovt at følge med i. Han er meget forsigtig ved dem, selvom han kun er 8 mdr. og stadig en vild hvalp.
Mors hund Jussi har nu fået lov at lege med hvalpene og det er meget sjovt at følge med i. Han er meget forsigtig ved dem, selvom han kun er 8 mdr. og stadig en vild hvalp.
2 ugers fødselsdag - halvdelen har fået øjne!
Da hvalpene blev 2 uger, var de noget lettere at have med at gøre. De sov længere tid af gangen og var hurtige til at få spist, så de igen kunne sove og vokse. Vægtskemaet kører efter planen, hvor de alle, undtagen den lille, har mere end fordoblet vægten på 10 dage.
De begyndte at øve sig i at kravle uden maven på jorden og kunne stå i 1-3 sekunder med vakkelvorne ben inden de faldt om på siden.
De fleste fik deres næsepigment omkring 10-14 dage.
De begyndte at øve sig i at kravle uden maven på jorden og kunne stå i 1-3 sekunder med vakkelvorne ben inden de faldt om på siden.
De fleste fik deres næsepigment omkring 10-14 dage.
Søvnløse nætter - en lille afkræftet hvalp
Få dage efter fødslen begyndte den mindste hvalp at tabe sig lidt. Dårligt tegn. Den var meget mindre end de andre og virkede ikke til at have helt kræfter nok til at spise og kæmpe for de gode patter - derudover havde Ellie ikke helt mælk nok i starten. Det resulterede i, at den lille hvalp blev dehydreret. Jeg kunne hive skindet forsigtigt ud i nakken og skindet ville så ikke falde tilbage på plads igen, som ved en normal hvalp. Afsted til dyrlægen. Her fik hun lidt væske og lidt medicin, som kunne give hende kræfter til at spise mere.
Dagen efter fik hun så forstoppelse, da hendes krop har manglet væske. Stakkels hvalp at være så uheldig. Afsted til dyrlægen igen!
Da vi kom over den uheldige situation med dehydrering og forstoppelse, begyndte hvalpen at tage meget på og alt kørte som det skulle. Hun er dog stadigvæk meget mindre end de andre.
Dyrlægens bud er, at hun har ligget drejet inde i livmoderen og har derfor ikke fået lige så let adgang til næring, som de andre.
Den første uge var jeg oppe mindst en gang hveranden time for at tjekke til hende og bytte hvalpe rundt, så hun kunne få en af de gode patter.
Billedet er fra hvalpenes første negleklip ved næsten 2 ugers alderen.
Dagen efter fik hun så forstoppelse, da hendes krop har manglet væske. Stakkels hvalp at være så uheldig. Afsted til dyrlægen igen!
Da vi kom over den uheldige situation med dehydrering og forstoppelse, begyndte hvalpen at tage meget på og alt kørte som det skulle. Hun er dog stadigvæk meget mindre end de andre.
Dyrlægens bud er, at hun har ligget drejet inde i livmoderen og har derfor ikke fået lige så let adgang til næring, som de andre.
Den første uge var jeg oppe mindst en gang hveranden time for at tjekke til hende og bytte hvalpe rundt, så hun kunne få en af de gode patter.
Billedet er fra hvalpenes første negleklip ved næsten 2 ugers alderen.
Hvalpenes første individuelle billeder - 1 dag gamle
Fødslen - Så spændende og vellykket
Ellie begyndte at puste og bygge rede natten til den 3. marts. Hun var urolig og ekstra kontaktsøgende. Kl. 07.00 kom den første hvalp ud efter meget få og små veer, som jeg ikke rigtigt bemærkede. Ellie hylede lige da den første kom ud, men straks efter tog hendes instinkter over og hun slikkede fosterhinden af hvalpen, slikkede dens luftveje rene for fostervand, gik derefter i gang med at gnave navlestrengen over og spise moderkagen. Det hele kørte lige efter bogen og næste hvalp kom en halv time senere. 20 min, 30 min, 65 min, og 20 min. gik der yderligere mellem hver hvalp. En nem og hurtig fødsel.
Det eneste jeg gjorde, var at tørre hvalpene med håndklæde og sørge for, at de ikke fik deres ben ind i Ellies mund, når hun ihærdigt tyggede navlestrengen over. Så det var, heldigvis for mig, en nem start på min opdrætter-rejse.
Det eneste jeg gjorde, var at tørre hvalpene med håndklæde og sørge for, at de ikke fik deres ben ind i Ellies mund, når hun ihærdigt tyggede navlestrengen over. Så det var, heldigvis for mig, en nem start på min opdrætter-rejse.
Tyk og træt hund - Fødsel snart!
Ellie klarede sin drægtighed utrolig flot og var meget mobil og frisk lige til det sidste. Hun ville gerne gå lange ture og op af trapper, i det omfang hun fik lov. Man kunne mærke hvalpene møffe rundt under huden på Ellies mave og spændingen steg; hvad kom der mon ud af køn?
Kennelmærket kom med posten - Endelig
Da jeg fik bekræftet, at Ellie var drægtig, sendte jeg en ansøgning om kennelmærke ved DKK, idet jeg havde taget opdrætteruddannelsen. At få mit eget kennelmærke har været en drøm siden jeg fik min første hund i 2003. Kennelmærket betyder ikke, at jeg har en stor kennel, har mange hunde eller laver hvalpe af erhvervsmæssige årsager - nej tværtimod. Kennelmærke for mig betyder højt ambitionsniveau og prestige. At jeg kan sætte mit mærke på de hvalpe jeg laver, sådan at man altid kan se på stamtavlen, at denne hvalp kommer fra mig. Det sætter et navn på mit projekt og min passion og jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden vil bringe for min nye lille kennel, Gladheim.
I samarbejde med min talentfulde bror, lavede vi dette "puppy announcement" billede:
I samarbejde med min talentfulde bror, lavede vi dette "puppy announcement" billede:
Det endelige antal - Røntgen
Jeg bestemte mig for at få taget røntgen af Ellie, for at have en idé om, hvad jeg kunne forvente. Da hvalpene så blev født og der kom 6 stk. som vi kunne se her på billedet, så kunne jeg ånde lettet op og fokusere på arbejdet med hvalpene. Ellies opførsel efter 6. hvalp, bekræftede mig også i, at der ikke var flere på vej. På billedet ses 2 hvalpe til venstre (2 lyse ringe, som er kranier) og til højre ses 4 kranier, hvor to af dem ligger lige oveni hinanden.
Første tegn på liv - Scanningen
Ellie blev scannet 29 dage efter parringen og ventetiden føltes som en evighed. Ellie blev parret meget sent i hendes løbetid, så jeg var i tvivl, om der overhovedet ville komme hvalpe. Min søde dyrlæge gav mig lov til selv at scanne og jeg kunne let finde de små bobler med bankende hjerter derinde og sammen kunne vi finde 5 fostre (den sidste var godt gem bag en klump af 3 fostre).
Planlægningen 2016
Efter Ellies avlskåring på udstilling og godkendelse ved dyrlægen, begyndte jeg min søgen efter den perfekte hanhund. Det var ikke helt let og jeg var kræsen. Jeg fandt heldigvis frem til den allerbedste, Jagger, som bor et godt stykke nede i Tyskland. Ovenikøbet var Jaggers ejere helt vildt venlige og søde, selvom mit tyske er elendigt og de ikke kan dansk eller engelsk. Der var en del ekstra arbejde ved at vælge en udenlandsk hanhund, både papirarbejde, sprogligt og transportmæssigt og jeg var lidt i tvivl om jeg turde springe ud i det. Men jeg tog det som en udfordring, der kunne give mig masser erfaring.
Her er et billede fra en "fiktiv stamtavle", som jeg lavede inden jeg bestemte mig. På den måde kunne jeg sikre mig, at vælge de bedste gener og undgå indavl.
Her er et billede fra en "fiktiv stamtavle", som jeg lavede inden jeg bestemte mig. På den måde kunne jeg sikre mig, at vælge de bedste gener og undgå indavl.
